
Omslagsillustration: Leif Rosby
Format: Bog, Softcover
Udkom: 1998, november
Sprog: Dansk
Instagram: #blackhorror #tellerup
Mathias Forrest Clasen (medl. 1612) fortæller om "Uhyret i brønden":
"Larmende billeder der tordner forbi oprørte pupiller. Sådan er det at læse Dennis, når han er bedst. Og dét er han i "Uhyret i brønden".
Uhyret i brønden en led i en løs serie, som yderligere består af "Tingen i cellen" og "Monsteret i kælderen" fra hhv. 1992 og 1993. Bøgerne har ikke meget tilfælles, bortset fra omslagsdesignet ... og den egentlige kerne i historien. Ondskab.
Uhyret i brønden handler om en kernefamilie, der består af Troels og Susan og deres to børn. De er netop flyttet ind i et idyllisk beliggende hus i Gribskov, og alt ånder tilsyneladende fred.
Som et smukt maleri. Et perfekt maleri... til man kommer tættere på. Små ujævnheder; fejl i perspektivet...
Dennis Jürgensen kan dét, kun de største Gysets Mestre kan. Langsomt, ganske langsomt, bygge en stemning op. En mættet stemning... af rædsel.
Der er noget med brønden. Brønden, som ligger bag det idylliske hus, familien er flyttet ind i. Der bor noget i brønden.
Stroboskoplys. Sådan kan Dennis skrive. Det er som at forsøge at danne sig et indtryk af en sløret skikkelse i mørke. Dennis tænder stroboskoplyset, og glimtvis tvinges man til at fuldende sit billede af skikkelsen. Stødvist og langsomt, men uafvendeligt. Til sidst er billedet tydeligt, men stadig uset. Rædslen er fuldkommen.
Noget i brønden er ondt. Og dets appetit er blevet større og større over århundreder... Noget skal det gå ud over. Eller nogen.
Og hvem er den forsvindende mand, Troels får med som blaffer? Hvorfor drypper vandet fra ham når det ikke regner? Er han ikke død?
Ondskaben finder form i "Uhyret i brønden", ligesom den gjorde i "Tingen i cellen" og "Monsteret i kælderen". Blot møder vi forskellige former for ondskab. I "Tingen i cellen" var ondskaben umiddelbart umotiveret og ydre, men ved nærmere øjekast opstod tvivl om hvorvidt ondskaben ikke var en skyggeside af Simon selv. I "Monsteret i kælderen" boede ondskaben tilsyneladende i den lille Timmy.
I "Uhyret i brønden" møder vi endelig den absolutte, ydre ondskab. Inkarneret i den mystiske eksistens i brønden.
Dennis' nyeste bog er fantastisk! Endnu engang holder han læseren i et jerngreb, mens han tvinger os til at se skikkelsen i stroboskoplyset. "Uhyret i brønden" viser os et billede af ondskab så ubetinget, at man ikke kan gøre andet end at tro på den.
En skildring af en virkelighed,
(brønden)
du uafvendeligt bliver hvirvlet ind
(ned)
i..."
"Larmende billeder der tordner forbi oprørte pupiller. Sådan er det at læse Dennis, når han er bedst. Og dét er han i "Uhyret i brønden".
Uhyret i brønden en led i en løs serie, som yderligere består af "Tingen i cellen" og "Monsteret i kælderen" fra hhv. 1992 og 1993. Bøgerne har ikke meget tilfælles, bortset fra omslagsdesignet ... og den egentlige kerne i historien. Ondskab.
Uhyret i brønden handler om en kernefamilie, der består af Troels og Susan og deres to børn. De er netop flyttet ind i et idyllisk beliggende hus i Gribskov, og alt ånder tilsyneladende fred.
Som et smukt maleri. Et perfekt maleri... til man kommer tættere på. Små ujævnheder; fejl i perspektivet...
Dennis Jürgensen kan dét, kun de største Gysets Mestre kan. Langsomt, ganske langsomt, bygge en stemning op. En mættet stemning... af rædsel.
Der er noget med brønden. Brønden, som ligger bag det idylliske hus, familien er flyttet ind i. Der bor noget i brønden.
Stroboskoplys. Sådan kan Dennis skrive. Det er som at forsøge at danne sig et indtryk af en sløret skikkelse i mørke. Dennis tænder stroboskoplyset, og glimtvis tvinges man til at fuldende sit billede af skikkelsen. Stødvist og langsomt, men uafvendeligt. Til sidst er billedet tydeligt, men stadig uset. Rædslen er fuldkommen.
Noget i brønden er ondt. Og dets appetit er blevet større og større over århundreder... Noget skal det gå ud over. Eller nogen.
Og hvem er den forsvindende mand, Troels får med som blaffer? Hvorfor drypper vandet fra ham når det ikke regner? Er han ikke død?
Ondskaben finder form i "Uhyret i brønden", ligesom den gjorde i "Tingen i cellen" og "Monsteret i kælderen". Blot møder vi forskellige former for ondskab. I "Tingen i cellen" var ondskaben umiddelbart umotiveret og ydre, men ved nærmere øjekast opstod tvivl om hvorvidt ondskaben ikke var en skyggeside af Simon selv. I "Monsteret i kælderen" boede ondskaben tilsyneladende i den lille Timmy.
I "Uhyret i brønden" møder vi endelig den absolutte, ydre ondskab. Inkarneret i den mystiske eksistens i brønden.
Dennis' nyeste bog er fantastisk! Endnu engang holder han læseren i et jerngreb, mens han tvinger os til at se skikkelsen i stroboskoplyset. "Uhyret i brønden" viser os et billede af ondskab så ubetinget, at man ikke kan gøre andet end at tro på den.
En skildring af en virkelighed,
(brønden)
du uafvendeligt bliver hvirvlet ind
(ned)
i..."
Andre har også købt
Ikke en fjer bedre
Jeg har længe haft lyst til at skrive en kriminalroman - faktisk har jeg skrevet én tidligere; en slags Sherlock Holmes-pastiche der hedder Gargoylens gåde - men det er svært at finde på noget nyt i en genre, som er så udforsket som kriminallitteraturen.
En dag fik jeg så den idé om at lave en antropomorf fortælling, altså en historie hvori dyr opfører sig, taler og tænker som mennesker. Det bedst kendte og mest vellykkede forsøg er

Bog (softcover)
Tilføj til kurv
149,95