I landet Tarakinien føres magtkampen mellem Den Sorte Mester og Den Blå Mester. Mesterdatteren Cirena og Mestersønnen Karano er udset til at føre fædrenes magtkamp videre, men højere og mere magtfulde kræfter har andre planer med de to unge mennesker.
De to kongeriger Frir og Lumber har ligget i krig med hinanden fra før de to arvinger blev født, men grunden hertil er gået tabt i tiden. Et svagt håb om fred fra de to mestre, danner en nat en bro over Den Store Kløft, der adskiller de to riger, og en mulighed for fred viser sig i form af en gigantisk statue af lysets budbringer QuaLjyn-ZhilLajh på en ø midt i kløften.

Håbet brister i en forvirring af kaos, da de to hærer angriber hinanden midt på drømme-broen, der ligesom håbet begynder at smuldre væk. Hærer, mennesker og ridedyr forsvinder i kløften, men det lykkes Cirena og Karano at redde sig i sikkerhed i statuen, der viser sig at være en dør til en anden verden, Dystopia.

Dalixam, Skaberen, griber ind i de to arvingers skæbne og giver dem fælles skæbne med Eudaimonerne i Smalbjergsriget i Dystopia. Bortset fra deres tale og opretgående stilling har disse væsener intet med mennesker at gøre. De er vanskabte dyr, set fra menneskenes synspunkt. Sammen med Eudaimonerne skal de to arvefjender befri Dystopia, der er plaget af kaos, fra Mørket og samtidig redde deres egen verden Tarakinien. Før de kan udføre denne opgave, må de først gøre op med dem selv, hvem de er og hvad de står for. De to arvefjender må også finde sammen, gøre op med fortiden og forhåbentlig lægge den bag dem før de kan finde sammen med Eudaimonerne i deres fælles kamp mod Mørket.

Som mursten af den større slags vækker Dystopia minder om en af mestrene indenfor fantasy J. R. R. Tolkien og hans "Ringenes herre". Denne forestilling passer dog ikke ind i indholdet af Dystopia, når først man begynder at læse den. Indholdet er ikke så tungt i det, selvom der er en rig beskrivelse af verdenen personerne befinder sig i. For dem, der ikke kan få nok er der endog et opslagsværk bagerst i bogen, der grundigt beskriver alle væsnerne i bogens univers. Det er en velgennemtænkt bog uden alt for mange stressbaserede episoder, som tager et venligt brydetag på genren fantasy uden dog at blive langtrukkent.

Det er en bog med en ånd som "Fjeren og rosen" af Josefine Ottesen, en udnyttelse af universets rammer som "Eleniaden" af David Eddings og en historie uden lige. Den beviser, at fantasy kan gå under betegnelsen moderne eventyr. Det er en meget flot historie, der absolut er spændende og indsigtsfuld. Dystopia er måske en stor bog for den utrænede læser, men den er det værd.