Kristian starter tilbage i 1972.

„Jeg lavede mange underlige ting i min ungdom. Digte og filmmanuskripter, for eksempel. I 1972 arbejdede jeg som lærervikar. Der fik jeg en idé: Hvis jeg nu kunne læse op for børnene, så slap jeg for at undervise dem, ‟ griner han og fortsætter. „Jeg skrev en bog om en lille ræv, og den kunne børnene godt lide. Den blev trykt i 5000 eksemplarer. Jeg kan godt se nu at det var optimistisk. ‟ Snart efter kom ’Et år med Rasmus’ – en ungdomsbog om ballademagerne Rasmus og Johnny. Omkring det tidspunkt mødte Kristian Mariette på lærerseminariet. „Jeg havde lavet to bøger da jeg lærte Mariette at kende, så man kunne næppe kalde det et forlag.‟

Efter mødet med Mariette gik det stærkt, både med det spæde forlag og med familieforøgelsen.

Mariette beskriver de første år: „Vi lærte hinanden at kende den 26. september 1973, og vi havde allerede hus i foråret 1974. Vi gik på aftenseminariet og underviste om dagen. Kristian sad og skrev indimellem. Jeg fik lov at læse med som hans redaktør. Han blev så sur når der var noget der skulle rettes. Han rettede det alligevel, men han skulle brokke sig hver gang jeg havde noget,‟ griner hun. „Vi fik vores første barn, Frederik, i 1975. Han var med på Kristians arm når han besøgte trykkeriet. Det var tit, for jeg husker at du var meget interesseret i at se hvordan bøgerne blev trykt,‟ siger Mariette mens Kristian nikker.

En god børnebog
Forlagets første år blev formet af Kristians udgivelser som ikke altid faldt i god jord hos bibliotekarerne.

„Jeg fik meget høvl dengang for at lave bøger om dyr der er ligesom mennesker. Tendensen var at det skulle være børn der havde problemer med druk og den slags i hjemmet. Så min historie om Preben ræv der bliver forelsket og som har mor og far der bor i rævehulen som den klassiske kernefamilie, fik hug. Det pudsige var at 40 år efter udgav Harald, [Kristians søn og nuværende direktør] Preben ræv igen. Stort set samme bog. Den blev sendt til lektørudtalelse, og i mellemtiden var der kommet en hel anden generation af lektører som var meget begejstrede for den, ‟ siger Kristian og fortsætter. „Mit problem har altid været at jeg var lidt forud for min tid. Da jeg begyndte at købe engelske bøger til oversættelse , kunne jeg ikke sælge dem, men 10 år efter begyndte de andre forlag at købe og oversætte samme slags bøger, og de solgte masser af dem. ‟

Kristians anderledes stil fik ham til at stikke ud i litteraturverdenen. „De spurgte mig engang på en konference for skolebibliotekarer hvad min definition på en god børnebog var. ’Jo,’ svarede jeg, ’det er en der sælger helvedes godt!’ Sådan sagde man ikke dengang. Næh, det var noget med om man kunne give børnene tryghed og sådan noget fis. Og alt det dér var slet ikke mig! Derfor er jeg også så glad for Dennis Jürgensens bøger. ‟

De sjove bøger – på papir og på lyd
Fra 1980’erne begyndte Tellerup at udgive bøger af andre forfattere. De første var af Gunnar Wille, blandt andet serien Magiske Mads fra 1981. I 1981 kom også den bog som skulle blive én af forlagets mest kendte, nemlig Dennis Jürgensens ’Kærlighed ved første hik’.

Kristian fortæller : „En lørdag formiddag bankede Dennis på ude hos os i Gentofte og spurgte om jeg ville se hans bog. Det ville jeg gerne. Jeg læste den straks, og … jeg var ved at dø af grin! Samme dag tog jeg bilen og skyndte mig hjem til ham – faktisk nåede jeg frem inden han var nået hjem med S-toget. Der stod jeg så og ventede på ham med en check i hånden. Lige dén bog blev desværre ikke til noget, men jeg spurgte Dennis om han ikke kunne skrive noget lignende. Det blev så til ’Kærlighed ved første hik.’ Det var sådan det hele startede. Han skrev godt, og han var morsom! ‟ Mariette stemmer i: „Dennis kunne skrive replikker. Han behøver ikke skrive hvem der siger hvad, for den måde han formulerer sig på, viser hvem der siger det! Det er virkelig en styrke. I 1991 kom ’Balladen om den forsvundne mumie’ . Dén læste Claus Ryskjær op fra til Danmarks Radio. Så slog den igennem! Derefter kom der fire bøger mere. Det var Dennis’ gennembrud. ‟ Bibliotekarerne forelskede sig også i Dennis Jürgensens bøger. „Han landede i den dér socialrealistiske bølge,‟ siger Kristian. „Det han skrev, var jo lidt ’forbudt’, men det var også noget folk kunne lide.‟

Det gik godt med de trykte bøger, men næsten helt fra forlagets begyndelse var lydbøgerne en stor del af udgivelseskataloget. Den første blev Kristian Tellerups ’Tilfældet Johnny’ som udkom på kassettebånd i 1978.

Kristian husker tilbage på et lydbogs-landskab som så meget anderledes ud end i dag. „Jeg var en af de første som lavede lydbøger. Bibliotekscentralen lavede lydbøger, med de var mest henvendt til blinde. Der var også nogle få forlag som indlæste fagbøger til kassettebånd. Mariette og jeg spillede badminton med Bjarne Reuter og hans kone, og der faldt vi i snak om emnet. Vi blev enige om at vi skulle lave Bjarnes bøger som lydbøger. Kjeld Nørgaard indlæste dem. Det var ’Bertram’-bøgerne, ’Busters verden’ og mange flere. Det var skidegode bøger alle sammen! Senere fik vi også Paul Hüttel og Birthe Neumann som indlæsere. Og Torben Sekov som vi stadig bruger, ikke?‟ spørger Kristian. Og jo, den er god nok. Torben indlæser flittigt Tellerup-bøger den dag i dag.

Alt i ét hus
I 1981 kunne Kristian og Mariette ansætte deres første medarbejder. Mariette fortæller: „Vi havde indrettet et værelse på loftet til vores grafiker, Leif Rosby, som vi havde headhuntet fra Gyldendal. Redaktør, Nils Bjervig, kom i 1982. Han sad nede i stuen. Vi begyndte at mangle plads. En kæmpe herskabsvilla var til salg i Hellerup. Der boede vi med vores børn Charlotte, Frederik, Valdemar og Harald. Huset havde et meget stort værelse hvor redaktørerne sad. 2. salen var grafisk afdeling hvor der sad to. Vi mødtes altid til morgenmad, og senere til frokost. Jeg havde ansat to unge piger til at lave mad. Nede fra køkkenet kunne de bruge det gamle telefonsystem der kunne ringe rundt i hele huset. ’Leeeif, er du her …? Spiser du med i dag?’ ’Ja, mange tak,’ lød det så.” Det store hus bød dog ikke på meget privatliv. „Det var hårdt at have det hele hjemme,‟ fortæller Kristian. ”Huset og forlaget og det hele. Vi var aldrig os selv. Der var tegnere, forfattere … altid et leben.‟

Der skulle ske noget nyt, så familien Tellerup flyttede på landet til Ruds Vedby tæt på Sorø. Forlagsvirksomheden blev i Hellerup, men i et andet hus. Kristian og Nils Bjervig tog til bogmesser i udlandet, og der blev sikret rettigheder til et væld af bøger. „Norma Klein, Ursula Le Guin og Stephen King var nogle af mine favoritter. Der var også Douglas Adams med ’Håndbog for vakse galakseblaffere’ … Ja, den titel fandt jeg på!‟ griner Kristian.

De dyre bøger
„Det er noget med at have en næse for det,‟ siger Mariette om købet af udenlandske bøger. „Dengang når man skulle oversætte en bog, fik man tilsendt et fysiske eksemplar, som man kunne låne en måned eller tre. Det var en meget langsommelig affære. Vi sendte bogen til en konsulent, som hvis de sagde ja, så sendte vi den til en anden konsulent, for vi stolede ikke kun på én. Nogle gange havde vi tre konsulenter. Hvis to ud af tre sagde ja, turde vi godt købe den. Derefter skulle den oversættes. Det kunne godt løbe op i 75-80.000 kroner for én bog. Leif Rosby som satte dem klar til tryk, var ret pernitten, så én korrektur var ikke nok. En bog kunne godt gå igennem 2., 3. og måske 4. korrektur. Det tog tid, men det var det værd, for Leif har vundet flere priser for godt boghåndværk.‟

Dennis-klubben indtager rævehulen
I løbet af 90’erne så forlaget en voksende fanskare af især Dennis Jürgensens bøger. Med forlaget i ryggen stiftede de det der kom til at hedde Dennis-klubben.

„Det var mig der fandt på det,‟ siger Kristian. „Det var tilbage i 1993 i forbindelse med første bogmesse i Forum ... Det der nu hedder BogForum. Der var en ung Dennis-fan som boede tæt på os i Sorø. Han kontaktede os og så havde vi et møde om at skabe en klub for Dennis’ læsere. Jeg fik trykt bag i bøgerne at man kunne melde sig som medlem af Dennis-klubben. Jeg havde trykt sådan nogle medlemskort med Slim-logoet på fra bøgerne ’Freddy og monstrene’, og så kunne man som medlem købe bøgerne med rabat.‟

Ét af medlemmerne var Louise Pedersen, senere Louise Tellerup, da hun blev gift med Harald. I dag er Louise chefredaktør og medejer af forlaget. De mødtes på et ’Dennis-træf’ .
Kristian fortæller: „Hvert år lejede fanklubben en hytte et sted i Danmark. De var mellem 50-100 mennesker som brugte en weekend på at spise, hygge og quizze om Dennis-bøgerne. Jeg var med en gang i mellem.‟

Et år da træffet skulle foregå på Fyn, fik Mariette og Kristian overtalt Dennis til at tage med som en overraskelse. Kristian fortæller grinende: „Da Dennis steg ud af bilen, blev der helt stille. De turde næsten ikke bede om en autograf eller tale med ham. Det viste sig også at de kunne svare bedre på Dennis-quizzen end Dennis selv!‟

Forlaget bliver i familien
I 2010 trådte Harald Tellerup til som forlagsdirektør. Snart efter kom Valdemar Tellerup som medejer, og senere Louise Tellerup. Men det var en tilfældighed at forlaget skulle fortsætte som familievirksomhed.

„Jeg husker at Valdemar var med fra starten,‟ siger Kristian. „Dengang i 1986 var vi jo i fuld gang med lydbøgerne. Valdemar var 8 år. Kassettebånd var besværlige når de skulle have etiketter på. Der skulle være side 1 og 2, og der skulle en strimmel i ryggen med logoet ’foxvox’. Sådan en opgave gav jeg Valdemar. Han gjorde det på samlebånd, og han var så lille at han stod på en stol og lavede det. Harald var mere interesseret i at lege og bygge med legoklodser, så det fyldte hele stuen,‟ griner Kristian og tilføjer: „Jeg byttede bøger med en legetøjsforretning. Bøger og lydbøger for legetøj som jeg så tog med hjem til drengene. Harald havde på den måde en stor samling af Lego, og han var meget kreativ med det.” Mariette fortsætter: „Harald er iværksætter som kan se muligheder. Hans tid i forlaget startede i 2005 med at han kom hjem fra værnepligten ved Livgarden. Han spurgte om han kunne lave noget for forlaget til efter sommerferien hvor han nok havde fundet noget andet at lave. ’Joh, du kan prøve at gøre dig uundværlig,’ sagde idioten her! Harald var god til programmering, så han fandt på at lave vores hjemmeside, Tellerup.dk. Da han skulle passe hjemmesiden, måtte han også sætte sig ind i alle bøgerne. ’Hvad er det for en grim forside?’ spurgte han, og på den måde opstod de nye omslag til ’Vampire Diaries’. Vi havde udgivet et par stykker af dem, men de solgte slet ikke. Det syntes Harald var klart da de jo ikke fulgte med tidsånden, men havde omslag der lignede noget fra 70’er – 80erne.” Med de nye omslag begyndte Vampire Diaries at sælge. „På den måde blev han uundværlig,‟ afslutter Mariette.

Sådan gik det altså til. Nu – 50 år efter bogen om den lille, forelskede ræv – kan vi tælle til over 2.600 udgivelser på papir, og omkring dobbelt så mange digitale udgivelser i e- og lydbøger. Vi hører det meget ofte: ’Tellerup? Det er de bøger jeg bare kan slappe af med. Det er de sjove og hyggelige bøger. Dem som får mig til en helt anden verden. Min første Tellerup-bog fandt jeg på biblioteket.’ Og den er god nok. Tellerup er et ønske om at give alle børn og unge lige adgang til de gode historier. Tellerup er læselyst og fortællelyst – dengang, og mindst 50 år endnu.