Denne artikel blev udgivet 11. august 2023
En macchiato kommer sjældent alene er den finurlige titel på første bog i Natteravn-serien. Det er forfatter Sarah Feddersen Thomsens debut – og dog, for Sarah har skrevet i mange år. Hvis du har læst Throne of Glass, kender du hende faktisk allerede. Men En macchiato kommer sjældent alene er hendes første roman – et cosy mystery som er noget helt for sig! Om kaffe-entusiasten Europa med det trivielle kontorjob i en hemmelig organisation, om den mystiske fremmede der beder hende grave i en ’cold-case’ … og så er der ham den søde barista fra Coffee’n’more …
Helt ulig den hemmelige organisation Europa arbejder for, har Sarah svaret uden at blinke – så du kan blive klogere på om bogen med den sære titel skal være din næste!
Q: Beskriv din bog med tre ord
Et underfundigt cosy mystery med et overnaturligt twist. Okay, det er så ikke helt tre ord, meeen …
Q: Hvordan fik du ideen til historien?
Jeg har altid læst meget og skrevet en del, men aldrig rigtig afsluttet et projekt ud over nogle enkelte novellelignende størrelser tilbage i gymnasietiden.
Tit og ofte når jeg skrev, løb jeg ligesom død i det. Det startede altid virkelig godt, og jeg fik skrevet 2-3 kapitler på ingen tid, og så … ingenting. Til sidst besluttede jeg mig for at hvis det her skulle lykkes, måtte jeg gribe sagen langt mere struktureret an. Planlægge plottet fra A-Z og først derefter rigtig gå i gang med at skrive.
Så var spørgsmålet bare, skulle jeg tage noget af det jeg i forvejen havde og bygge videre på det eller starte helt forfra? Og hvilken genre?
Mens jeg gik og spekulerede over det, så jeg en tidlig morgenstund en kæmpe flok sorte fugle (formentlig alliker) flyve rundt over byen og tænkte: Hvad hvis det var folks mareridt? Og dét blev starten på historien om Europa.
Q: Beskriv din bog med tre ord
Et underfundigt cosy mystery med et overnaturligt twist. Okay, det er så ikke helt tre ord, meeen …
Q: Hvordan fik du ideen til historien?
Jeg har altid læst meget og skrevet en del, men aldrig rigtig afsluttet et projekt ud over nogle enkelte novellelignende størrelser tilbage i gymnasietiden.
Tit og ofte når jeg skrev, løb jeg ligesom død i det. Det startede altid virkelig godt, og jeg fik skrevet 2-3 kapitler på ingen tid, og så … ingenting. Til sidst besluttede jeg mig for at hvis det her skulle lykkes, måtte jeg gribe sagen langt mere struktureret an. Planlægge plottet fra A-Z og først derefter rigtig gå i gang med at skrive.
Så var spørgsmålet bare, skulle jeg tage noget af det jeg i forvejen havde og bygge videre på det eller starte helt forfra? Og hvilken genre?
Mens jeg gik og spekulerede over det, så jeg en tidlig morgenstund en kæmpe flok sorte fugle (formentlig alliker) flyve rundt over byen og tænkte: Hvad hvis det var folks mareridt? Og dét blev starten på historien om Europa.
Q: Er titlen ikke en smule fjollet?
Nu er det med titler ikke ligefrem min stærke side – langt fra faktisk – men heldigvis fandt jeg inspiration hos en af mine britiske yndlingsforfattere som blandt andet er rigtig god til at udnytte ords tvetydighed på en morsom måde.
Det endte med et ordspil på ’en ulykke kommer sjældent alene’ som trækker tråde til både kaffebaren (som kom til at fylde væsentligt mere i historien end oprindeligt planlagt) og hvad der hænder Europa. Samtidig giver det også et lille hint om at bogen i sig selv har en lidt humoristisk undertone, hvilket er noget jeg selv holder rigtig meget af i de bøger jeg læser.
Q: Du har et helt særligt forhold til bogbranchen, kan du fortælle lidt om det?
Jeg har været så utrolig heldig at blive sluset ind i branchen ad bagveje gennem et bijob som konsulent, hvor jeg læste og vurderede udenlandske bøger. Og da der pludselig bød sig en mulighed for at prøve at oversætte en bog, slog jeg straks til.
Bogen/serien var en som jeg endda selv havde været med til at finde på en bogmesse i London, hvilket blot var med til at gøre oplevelsen endnu federe.
Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at overveje om det mon var noget som var muligt at gøre på fuld tid. Tænk at være sin egen herre og selv kunne bestemme hvor og hvornår man ville arbejde!
Det var en smule nervepirrende at skulle sige sit faste job op og starte som selvstændig, men jeg har aldrig fortrudt at jeg gjorde det. For jeg elsker virkelig bøger, og samtidig har det givet mig mulighed for uden videre at rykke teltpløkkerne op og rejse rundt med min bedre halvdel da han blev udstationeret i først England og senere Tyskland.
Af bøger jeg har oversat kan bl.a. nævnes Throne of Glass, The Selection, Atlas Six og selvfølgelig min allerførste serie Haunting Emma.
Nu er det med titler ikke ligefrem min stærke side – langt fra faktisk – men heldigvis fandt jeg inspiration hos en af mine britiske yndlingsforfattere som blandt andet er rigtig god til at udnytte ords tvetydighed på en morsom måde.
Det endte med et ordspil på ’en ulykke kommer sjældent alene’ som trækker tråde til både kaffebaren (som kom til at fylde væsentligt mere i historien end oprindeligt planlagt) og hvad der hænder Europa. Samtidig giver det også et lille hint om at bogen i sig selv har en lidt humoristisk undertone, hvilket er noget jeg selv holder rigtig meget af i de bøger jeg læser.
Q: Du har et helt særligt forhold til bogbranchen, kan du fortælle lidt om det?
Jeg har været så utrolig heldig at blive sluset ind i branchen ad bagveje gennem et bijob som konsulent, hvor jeg læste og vurderede udenlandske bøger. Og da der pludselig bød sig en mulighed for at prøve at oversætte en bog, slog jeg straks til.
Bogen/serien var en som jeg endda selv havde været med til at finde på en bogmesse i London, hvilket blot var med til at gøre oplevelsen endnu federe.
Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at overveje om det mon var noget som var muligt at gøre på fuld tid. Tænk at være sin egen herre og selv kunne bestemme hvor og hvornår man ville arbejde!
Det var en smule nervepirrende at skulle sige sit faste job op og starte som selvstændig, men jeg har aldrig fortrudt at jeg gjorde det. For jeg elsker virkelig bøger, og samtidig har det givet mig mulighed for uden videre at rykke teltpløkkerne op og rejse rundt med min bedre halvdel da han blev udstationeret i først England og senere Tyskland.
Af bøger jeg har oversat kan bl.a. nævnes Throne of Glass, The Selection, Atlas Six og selvfølgelig min allerførste serie Haunting Emma.
Q: Hvad er det sværeste ved at oversætte … og ved at skrive?
Når jeg oversætter, arbejder jeg rigtig meget med at forsøge at holde tonen og være tro mod forfatteren, hvilket kan være lidt udfordrende (på den sjove måde – jeg kan i hvert fald rigtig godt lide det) når man skal oversætte ordspil eller andre finurligheder som kræver lidt ekstra finesse og omtanke.
Og så er der det der med at det virker som om der er langt flere nuancer i det engelske sprog – jeg kan godt skabe de nuancer på dansk, men som oftest med flere ord, og det er lidt en balancegang at finde ud af hvornår det er nødvendigt/overflødigt.
Og det sværeste ved at skrive …? Det hele. Jeg synes faktisk det er alt andet end nemt, og hvis jeg ikke lige kan se scenen for mig, kan jeg sagtens ende med at sidde og stirre på skærmen/ud i luften i hele og halve timer.
Jeg tænker også utrolig meget – måske lidt for meget? – over hvad jeg skriver, så det går ofte temmelig langsomt. Men jeg vil gerne have at det lyder helt perfekt allerede fra starten af, selvom jeg jo egentlig godt ved at der kommer en redigeringsproces senere.
Jeg læste på et tidspunkt om en kendt fantasyforfatter (kan ikke huske hvem) og han skrev kun omkring en halv A4-side om dagen netop fordi han også var perfektionist, og jeg må indrømme at det faktisk gav mig et kæmpe boost at vide at der var andre forfattere (succesfulde, endda!) som havde det på præcis samme måde.
Q: Hvad er din yndlingskaffedrik?
I modsætning til Europa kan jeg ikke lide kaffe. Som i virkelig, VIRKELIG ikke lide det. Jeg mener, seriøst, hvordan kan noget der dufter så godt smage så afskyeligt?
Til gengæld elsker jeg chai latte, og der er altså bare noget hyggeligt over sådan en velduftende kaffebar hvor man kan sidde og finde inspiration ved at kigge på mennesker (og lytte til deres samtaler 🙊) mens man spiser en lækker cupcake.
Det syntes Europa tilsyneladende også, for hun insisterede i hvert fald på at gå ind på én allerede i første kapitel …
Når jeg oversætter, arbejder jeg rigtig meget med at forsøge at holde tonen og være tro mod forfatteren, hvilket kan være lidt udfordrende (på den sjove måde – jeg kan i hvert fald rigtig godt lide det) når man skal oversætte ordspil eller andre finurligheder som kræver lidt ekstra finesse og omtanke.
Og så er der det der med at det virker som om der er langt flere nuancer i det engelske sprog – jeg kan godt skabe de nuancer på dansk, men som oftest med flere ord, og det er lidt en balancegang at finde ud af hvornår det er nødvendigt/overflødigt.
Og det sværeste ved at skrive …? Det hele. Jeg synes faktisk det er alt andet end nemt, og hvis jeg ikke lige kan se scenen for mig, kan jeg sagtens ende med at sidde og stirre på skærmen/ud i luften i hele og halve timer.
Jeg tænker også utrolig meget – måske lidt for meget? – over hvad jeg skriver, så det går ofte temmelig langsomt. Men jeg vil gerne have at det lyder helt perfekt allerede fra starten af, selvom jeg jo egentlig godt ved at der kommer en redigeringsproces senere.
Jeg læste på et tidspunkt om en kendt fantasyforfatter (kan ikke huske hvem) og han skrev kun omkring en halv A4-side om dagen netop fordi han også var perfektionist, og jeg må indrømme at det faktisk gav mig et kæmpe boost at vide at der var andre forfattere (succesfulde, endda!) som havde det på præcis samme måde.
Q: Hvad er din yndlingskaffedrik?
I modsætning til Europa kan jeg ikke lide kaffe. Som i virkelig, VIRKELIG ikke lide det. Jeg mener, seriøst, hvordan kan noget der dufter så godt smage så afskyeligt?
Til gengæld elsker jeg chai latte, og der er altså bare noget hyggeligt over sådan en velduftende kaffebar hvor man kan sidde og finde inspiration ved at kigge på mennesker (og lytte til deres samtaler 🙊) mens man spiser en lækker cupcake.
Det syntes Europa tilsyneladende også, for hun insisterede i hvert fald på at gå ind på én allerede i første kapitel …
