Jeg vil være med til at give dem en stemme
Denne artikel blev udgivet 10. juni 2022
Charlotte Fischer står bag ungdomsbøger som handler om unge fra overklassen. De lever et tilsyneladende sorgfrit liv i Nordsjællands fineste kvarterer. Alt er dog ikke så fedt som det ser ud, for skam, selvhad og seksuelt misbrug kradser i facaden. Historien om katastrofen der lurer lige under overfladen er efterhånden et veludforsket tema i ungdomslitteraturen. Men det er sjældent drengene som får lov at være hovedperson. Endnu sjældnere dem fra privilegerede baggrunde. Vi har spurgt Charlotte om hendes tanker bag bøgerne, og hvorfor det var så vigtigt at fortælle om dem.
Du har tidligere skrevet fantasy. Hvorfor skiftede du til YA-realisme?
Jeg vil gerne være med til at give drenge en større stemme i litteraturen. De stigmatiserede ’rigmandsdrenge’ får sjældent lov til at fortælle om livet fra deres synsvinkel. Jeg er vokset op i Nordsjælland og er ofte stødt på fordomme om folk herfra. Hellerup- og Rungsteddrenge med opslåede polokraver er selvoptagede smartasses. For mig var de bare unge som alle andre.
Hvad er det sværeste ved at skrive karakterer af det modsatte køn?
Hvis man som kvindelig forfatter vil skrive om en mandlig hovedperson, er man nødt til at researche. Man må være opmærksom på hvordan ens mandlige hovedperson beskriver andre, da det ikke nødvendigvis er det samme som hvordan en kvinde ville gøre det. Man må tale med drenge, observere deres ordvalg og kropssprog, respektere deres opførsel og måde at agere på. Give sin fiktive karakter svagheder, styrker og vaner fra virkelige personer. Så vil de vokse og fremstå mere ægte.
Der vil altid være nogen der mener at der er karakterbrister eller plothuller. Men som forfatter skaber man et komplet, fiktivt univers med steder, karakterer, følelser og skæbner. Vi leverer det så godt som vi kan.
Jeg vil gerne være med til at give drenge en større stemme i litteraturen. De stigmatiserede ’rigmandsdrenge’ får sjældent lov til at fortælle om livet fra deres synsvinkel. Jeg er vokset op i Nordsjælland og er ofte stødt på fordomme om folk herfra. Hellerup- og Rungsteddrenge med opslåede polokraver er selvoptagede smartasses. For mig var de bare unge som alle andre.
Hvad er det sværeste ved at skrive karakterer af det modsatte køn?
Hvis man som kvindelig forfatter vil skrive om en mandlig hovedperson, er man nødt til at researche. Man må være opmærksom på hvordan ens mandlige hovedperson beskriver andre, da det ikke nødvendigvis er det samme som hvordan en kvinde ville gøre det. Man må tale med drenge, observere deres ordvalg og kropssprog, respektere deres opførsel og måde at agere på. Give sin fiktive karakter svagheder, styrker og vaner fra virkelige personer. Så vil de vokse og fremstå mere ægte.
Der vil altid være nogen der mener at der er karakterbrister eller plothuller. Men som forfatter skaber man et komplet, fiktivt univers med steder, karakterer, følelser og skæbner. Vi leverer det så godt som vi kan.
Hvad var vigtigt for dig at skildre i drengene? Er de en bestemt ’type’?
Jeg kan godt lide at grave i clashet mellem rigmandssønnerne og drengene fra mindre privilegerede kår. Nor (Smukke dreng) og Oliver (Hjerteblitz) er unge mænd med en facade af image. De skal se godt ud, få de højeste karakterer, være ambitiøse, have den smukkeste kæreste. De kæmper med at bevare sig selv på trods af års selvdestruktiv adfærd og kamp mod elitens forventningspres. Daniel (Darling Daniel) og Bilal (Hjerteblitz) kommer fra et helt modsat miljø og er på mange måder stærkere. Der er en livlig dynamik imellem alle drengene, godt hjulet på vej af fordomme og moralske kompas der vender helt forkert.
Mener du at der er litterære stereotyper for pige- og drengekarakterer i YA?
Når rigmandsdrengene er med i bøger eller film, er det ofte gennem klicheén ’pæn pige møder rig badboy’. Jeg vil gerne vise at rigmandssønnerne er drenge som alle andre. De har samme følelser og et hjerte der banker. De tumler med tanker og springer fra selvtillid til usikkerhed i løbet af et øjeblik. Det gælder alle drenge, uanset deres postnummer eller etnicitet.
Ville historierne være anderledes hvis de handlede om piger?
Et gennemgående tema i alle bøgerne er seksuelt overgreb på drenge. Overgreb er ødelæggende uanset om det er piger eller drenge der er offeret. Men det er stadig tabu at tale om drenge der bliver seksuelt udnyttet. For nogen kan det være svært at forestille sig at det overhovedet kan lade sig gøre. Som dreng og mand kan det være enormt skamfuldt at indrømme at man bliver krænket, og angsten for at blive latterliggjort får dem til at tie. Jeg håber at drengenes historier kan vise hvor man kan nå hen når man beder om hjælp og modtages af nogen der er i stand til at omfavne og lytte.
Vi SKAL kunne tale om det.
Darling Daniel er nomineret til Blixenprisen 2022- en pris som gives for enestående ny dansk litteratur.
Jeg kan godt lide at grave i clashet mellem rigmandssønnerne og drengene fra mindre privilegerede kår. Nor (Smukke dreng) og Oliver (Hjerteblitz) er unge mænd med en facade af image. De skal se godt ud, få de højeste karakterer, være ambitiøse, have den smukkeste kæreste. De kæmper med at bevare sig selv på trods af års selvdestruktiv adfærd og kamp mod elitens forventningspres. Daniel (Darling Daniel) og Bilal (Hjerteblitz) kommer fra et helt modsat miljø og er på mange måder stærkere. Der er en livlig dynamik imellem alle drengene, godt hjulet på vej af fordomme og moralske kompas der vender helt forkert.
Mener du at der er litterære stereotyper for pige- og drengekarakterer i YA?
Når rigmandsdrengene er med i bøger eller film, er det ofte gennem klicheén ’pæn pige møder rig badboy’. Jeg vil gerne vise at rigmandssønnerne er drenge som alle andre. De har samme følelser og et hjerte der banker. De tumler med tanker og springer fra selvtillid til usikkerhed i løbet af et øjeblik. Det gælder alle drenge, uanset deres postnummer eller etnicitet.
Ville historierne være anderledes hvis de handlede om piger?
Et gennemgående tema i alle bøgerne er seksuelt overgreb på drenge. Overgreb er ødelæggende uanset om det er piger eller drenge der er offeret. Men det er stadig tabu at tale om drenge der bliver seksuelt udnyttet. For nogen kan det være svært at forestille sig at det overhovedet kan lade sig gøre. Som dreng og mand kan det være enormt skamfuldt at indrømme at man bliver krænket, og angsten for at blive latterliggjort får dem til at tie. Jeg håber at drengenes historier kan vise hvor man kan nå hen når man beder om hjælp og modtages af nogen der er i stand til at omfavne og lytte.
Vi SKAL kunne tale om det.
Darling Daniel er nomineret til Blixenprisen 2022- en pris som gives for enestående ny dansk litteratur.
